Klik -
her - eller under teksten for
at komme videre.
Gamle vedtægter for Video Klubben Klostergade
Se evt. vedtægtsændringer og
generalforsamlingsbeslutninger gennem årene.
| § 1. Navn: | Video Klubben Klostergade. adr. Klostergade 37, 8000 Århus C. | |
| § 2. Formål: | Klubbens formål er gennem et fagligt, socialt og oplysende arbejde at give den enkelte en bedre video viden. | |
| § 3. Medlemmer: | Som medlem kan optages enhver person, hovedsagelig pensionister eller efterlønnere, som har interesse for klubbens arbejde. For at kunne benytte materiellet, skal man respektere de regler, der i forvejen er gældende i den del af huset, klubben benytter og i øvrigt behandle materiellet med omhu. | |
| § 4. Kontingent: | Medlemskontingentets størrelse fastsættes på generalforsamlingen. Regnskabsåret går fra 1. februar til 31. januar. Kontingentrestance ud over 1 år kan medføre slettelse af klubben. | |
| § 5. Myndighed: | Klubbens øverste myndighed er generalforsamlingen. | |
| § 6. Generalforsamling: | Ordinær generalforsamling
afholdes i februar måned. Indkaldelse skal ske med mindst 14 dages
varsel ved bekendtgørelse til samtlige medlemmer, ved opslag i
klublokalet. Dagsorden 1. Valg af dirigent. 2. Formanden aflægger beretning om klubbens arbejde. 3. Kassereren fremlægger regnskabet til godkendelse. 3.a. Budget samt fastsættelse af kontingentets størrelse. 4. Valg af bestyrelsen (se i øvrigt punkt 9 i vedtægterne). 5. Valg af 2 suppleanter. 6. Valg af 1 revisor + 1 revisorsuppleant. 7. Indkomne forslag. 8. Eventuelt. Forslag, der af medlemmerne
ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, indsendes skriftligt
til formanden senest 14 dage før generalforsamlingen. |
|
| § 7. Stemmeret: | Stemmeret har de medlemmer, der har betalt det nye års kontingent inden generalforsamlingen. | |
| § 8. Ekstraordinær generalforsamling |
skal afholdes, hvis bestyrelsen
beslutter det, eller hvis mindst 10% af medlemmerne fremsætter skriftlig
anmodning herom til bestyrelsen med angivelse af dagsorden. Bestyrelsen skal da indkalde til ekstraordinær generalforsamling inden 1 måned med mindst 14 dages varsel. |
|
| § 9. Bestyrelsen: | Bestyrelsen varetager klubbens virke
og er ansvarlig for klubbens værdier. Bestyrelsen består af 5 medlemmer + 2 suppleanter, valgt på generalforsamlingen således, at det ene år vælges formand + kasserer + det ekstra bestyrelsesmedlem for 2 år, og det efterfølgende år vælges næstformand + sekretær for 2 år. Suppleanter + revisor + revisorsuppleant vælges for 1 år. Suppleanter har ret til at deltage i møder og har taleret, men ikke stemmeret. Bestyrelsesmøderne indkaldes af formanden. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 3 af dens medlemmer er til stede. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. Over det på bestyrelsesmøderne passerede føres protokol, der underskrives af de tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer og fremlægges i klublokalet. |
|
| § 10. Revisor: | Generalforsamlingen vælger 1 revisor + 1 revisorsuppleant, og begge vælges for 1 år ad gangen. | |
| § 11. Vedtægtsændringer: | Til beslutning om ændring af disse
vedtægter kræves vedtagelse af generalforsamlingen med to-tredjedele af
de afgivne stemmer. Forslag til vedtægtsændringer bekendtgøres forud for generalforsamlingen. |
|
| § 12. Opløsning: | Forslag om klubbens ophør kan kun
gyldigt vedtages af 2 på hinanden følgende generalforsamlinger med
mindst 14 dages mellemrum. Ved sidste generalforsamling kræves tilslutning fra to-tredjedel af de fremmødte stemmeberettigede medlemmer. I tilfælde af klubbens opløsning realiseres dens eventuelle værdier til Århus Pensionistsamråd, Klostergade 37, 8000 Århus. Realiseringen foretages af et udvalg, nedsat på den sidste generalforsamling. |
|
| Således vedtaget på den
stiftende generalforsamling, den 26. januar 1995 Underskrevet af: Dirigent: Asger Jessen |
Bestyrelsen: Formand: Hans Chr. Rasmussen Næstformand: Børge Jensen Kasserer: Hans Jørgen Rasmussen Sekretær: Asger Nielsen Bestyrelsesmedlem: Evald Wendelboe |
|